Trikotillomani

Cannabinoide Information

* Google translate: EnglishChoose Your language, please

 

 

En borgers fortælling om cannabinoider til hjælp imod trikotillomani

 

 

 

 

Hvad er Trikotillomani wikipedia?

Trikotillomani er betegnelsen for den relativt ukendte psykiske sygdom som betyder "Konstant hårudtrækning". Sygdommen forbindes ofte med skam og skyldfølelse, hvor patienten føler en uimodståelig trang til at plukke hår ud. Nogle plukker alle deres øjenbryn og øjenvipper. Andre hiver deres hovedhår, pubeshår eller skæg ud.

 

Årsager og patofysiologi

Angst, depression og obsessiv-kompulsiv sygdom er hyppigere i mennesker med trikotillomani. Sygdommen har en høj overlapning med posttraumatisk stresslidelse (PTSD), og nogle tilfælde af trikotillomani kan udløses af stress. En anden hypotese lægger vægt på hår-afrivning som en vanedannende eller negativt forstærkende som er forbundet med stigende spændinger på forhånd og lettelse bagefter. Den kemiske forklaring er en stigning af spændinger på grund af manglende endocannabinoider og en lettelse, frembragt ved udskillelse af endocannabinoiderne AEA samt 2-AG, som kroppen udskiller i stressede og smertefulde sitioationer, til at aktivere cannabinoidreceptorer for at bringe kroppen tilbage i homeostatisk ligevægt uden smerte.

 

* Dronabinol, en cannabinoid agonist, reducerer hår-trækkeri i Trikotillomani: en pilotundersøgelse

 

BAGGRUND: Trikotillomani er kendetegnet ved gentagne hår-trækning forårsager mærkbar hårtab. Farmakologisk behandlings data for trikotillomani er begrænsede.

 

MÅL: Dronabinol (C21H30O2) synes at reducere exocitotoksiske skader forårsaget af glutamat-frigivelse i striatum og tilbyder løfte om at reducere kompulsiv adfærd.

 

METODER: Fjorten kvindelige forsøgspersoner (gennemsnitsalder = 33,3 ± 8,9) med DSM-IV Trikotillomani blev inkluderet i en 12-ugers open-label behandlings undersøgelse af dronabinol (dosis i området fra 2,5 til 15 mg/dag). Det primære endepunkt var ændring fra baseline til at studere endpoint på Massachusetts General Hospital Hår trække Skala (MGH-HPS). For at vurdere virkningerne på kognition, gennemgik personerne før og efter-behandlings vurderinger af objektive edb neurokognitive tests. Der blev indsamlet data fra november 2009 til december 2010.

 

RESULTATER: Tolv af de 14 patienter (85,7%) afsluttet 12-ugers undersøgelsen. MGH-HPS scoringer faldt fra et gennemsnit på 16,5 ± 4,4 ved baseline til 8,7 ± 5,5 ved studiets udgang (p = 0,001). Ni (64,3%) patienter var "respondenter" (dvs. ≥ 35% reduktion på MGH-HPS og "meget eller meget forbedret" Clinical Global Impression skala). Den gennemsnitlige effektive dosis var 11,6 ± 4,1 mg/dag. Medicinen var veltolereret, med ingen signifikante skadelige virkninger på kognition.

 

KONKLUSION: Denne undersøgelse er den første til at undersøge en cannabinoid agonist til behandling af Trikotillomani, fandt, at dronabinol viste statistisk signifikante reduktioner i trichotillomani-symptomer, i mangel af negative kognitive virkninger. Farmakologisk modulation af cannabinoid-systemet kan være nyttig til at kontrollere en række kompulsive adfærd. I betragtning af den lille prøve og åbne design, er dog større placebo-kontrollerede undersøgelser, hvori der indgår kognitive foranstaltninger berettiget.

 

 

 

 

THC (C21H30O2) - oxidationTHC-OH (C21H30O3) oxidation → *11-nor-9-carboxy-Delta (9)-THC/THC-COOH (-COOH: C21H28O4) → kontrollere en række kompulsive adfærd → ≥ 35% reduktion på MGH-HPS og "meget eller meget forbedret" Clinical Global Impression skala), veltolereret, med ingen signifikante skadelige virkninger på kognition. →

 

Forskning - og valgte visninger til understøttelse

 

Plasma og hjerne farmakokinetiske profil af cannabidiol (CBD), cannabidivarine (CBDV), Δ⁹-tetrahydrocannabivarin (THCV) og cannabigerol (CBG) hos rotter og mus efter oral og intraperitoneal administration og CBD-handling på obsessiv-kompulsiv adfærd.

 

BAGGRUND: Fyto/plante-cannabinoider er nyttige terapeutiske midler til flere applikationer, herunder behandlinger af forstoppelse, malaria, gigt, lindring af intraokulært tryk, opkastning, angst og nogle neurologiske og neurodegenerative lidelser. I overensstemmelse med disse medicinske egenskaber, har udvundne cannabinoider for nyligt fået meget opmærksomhed for forskning, og nogle er i øjeblikket i fremskredne stadier af klinisk afprøvning. Andre bestanddele af Cannabis sativa, hamp-planten er dog fortsat forholdsvis uudforsket in vivo (grundet pseudonymet "de er langt ude i hampen" fra politisk hold efter verbal og tough on crime-stemme-fiskeri - et problem, der nærmest er til at rive sig selv i håret af!). Disse omfatter cannabidiol (CBD: C21H30O2), cannabidivarin (CBDV: C19H26O2), Δ(9)-tetrahydrocannabivarin (Δ(9)-THCV: C19H26O2) og cannabigerol (CBG: C21H32O2).

 

MÅL OG METODER: Vi bestemmer her de farmakokinetiske profiler af de ovennævnte plante-cannabinoider efter akut enkeltdosis intraperitoneal og oral indgivelse i mus og rotter. Det farmakodynamiske-farmakokinetiske forhold af CBD (120 mg/kg, ip og oral) blev yderligere vurderet ved hjælp af en marmor-nedgravnings test i mus.

 

RESULTATER: Alle plantecannabinoider trængte let gennem blod-hjerne-barrieren og solutol, trods producerende moderate adfærdsmæssige afvigelser, medførte højere penetration af hjernen end cremophor efter oral, men ikke intraperitoneal eksponering... Hos rotter tilbyder oral administration højere hjerne-koncentrationer for CBD (120 mg/kg) og CBDV (60 mg/kg), men ikke for Δ(9) -THCV (30 mg/kg) og CBG (120 mg/kg), for hvilke den intraperitoneale vej var mere effektiv. CBD hæmmede obsessiv-kompulsiv adfærd på en tidsafhængig måde der matcher dens farmakokinetiske profil.

 

KONKLUSION: Disse data giver vigtige oplysninger om hjernen og plasma eksponering af nye plante-cannabinoider og vejledning til de mest effektive administration veje og tidspunkter til bestemmelse af lægemiddelvirkninger under in vivo betingelser.

 

School of Medical Sciences, Institute of Medical Sciences, University of Aberdeen, Foresterhill, Aberdeen, AB25 2ZD, UK

 

 

* 2011 - Hjerne cannabinoid type 1 receptor tilgængelighed hos patienter med anoreksi og bulimi.

 

BAGGRUND: Det endocannabinoide system er et muligt mål i behandlingen af ​​spiseforstyrrelser. Vi brugte positronemissionstomografi til at undersøge type 1 cannabinoid receptor (CB1R) i bulimi og anorektiske patienter.

 

METODER: Vi undersøgte 16 kvindelige bulimi-patienter (BN) (alder = 23,8 ± 7,1 år) og 14 kvindelige anorexia nervosa patienter (AN) (alder = 20,5 ± 3,6 år) ved hjælp af selektive CB1R ligand [(18) F] MK-9470 [som binder til CB1-cannabinoid-receptoren og fungerer som en omvendt agonist]. Kontrolgruppen bestod af 19 aldersmatchede kvinder (alder = 25,2 ± 8,5 år). Statistisk parametrisk kortlægning (p (familie-vis fejl) <.05) og volumen-af-​​interesse analyser af CB1R-tilgængelighed blev udført.

 

RESULTATER: Global CB1R tilgængelighed steg signifikant i kortikale og under-kortikale områder i hjernen i AN patienter sammenlignet med raske kontrolpersoner (+ 24,5%, p = 0,0003). Regionalt blev CB1R tilgængelighed forøget i insula i både AN og BN patienter (p = .01 og p = 0,0004) og kun den underordnede frontale og temporale kortex i AN patienter (p = .02).

 

KONKLUSION: Global CB1R-opregulering i AN patienter er en mulig langsigtet udligningsmekanisme til et underaktivt endocannabinoid system i anorektiske forhold. Der er en lighed i CB1R-dysregulering i både AN og BN i insula kortex, som er involveret i integrationen af ​​interoceptiv information (følsomhed over for stimuli med oprindelse inde i kroppen), smags-information, belønning, og følelsesmæssig forarbejdning.

 

Division of Nuclear Medicine, University Hospital and Katholieke Universiteit Leuven, Leuven, Belgium.

 

* Blodets indhold af endocannabinoiden Anandamide øges i Anorexia Nervosa og Binge-spiseforstyrrelse, men ikke i bulimi

 

Det endocannabinoide system, som består af to cannabinoid-receptorer (CB1 og CB2) og de endogene ligandere anandamid (arachidonoylethanolamide (AEA: C22H37 NO2)) og 2-arachidonoylglycerol (2-AG: C23 H38 O4), har vist sig at kontrollere fødeindtagelsen i både dyr og mennesker, modulerende enten beløndende eller kvantitative aspekter af spiseadfærd.

 

Endvidere synes hypothalamus endocannabinoider at være en del af det neurale kredsløb involveret i modulerende virkninger af leptinenergi-homøostase. Derfor kan ændringer af det endocannabinoide system være involveret i patofysiologien af ​​spiseforstyrrelser, hvor en forstyrret leptin-signalering også er rapporteret.

 

For at efterprøve denne hypotese, målte vi plasmaniveauer af AEA, 2-AG, og leptin i 15 kvinder med anoreksi nervosa (AN), 12 kvinder med bulimi nervosa (BN), 11 kvinder med binge-spiseforstyrrelse (BED), og 15 raske kvinder.

 

Plasmakoncentrationen af ​​AEA viste sig væsentlig forøget i både anorektiske og BED-kvinder, men ikke i bulimi patienter.

 

Ingen signifikant ændring fandt sted i plasmaniveauerne af 2-AG i alle patientgrupper. Desuden blev cirkulerende AEA-niveauer signifikant og omvendt korreleret med plasma-leptin koncentrationer i både raske kontroller og anorektiske kvinder.

 

Disse resultater viser for første gang en forstyrrelse i produktionen af ​​den endogene cannabinoid AEA i stoffri symptomatiske kvinder med AN eller med BED.

 

Selv om den patofysiologiske betydning af denne ændring afventer yderligere undersøgelser, der skal afklares, tyder det på en mulig inddragelse af AEA i formidlingen af ​​de givende aspekter af afvigende spiseadfærd (og uimodståelig trang til at plukke hår ud) som forekommer i AN og BED (og trikotillomani).

 

 

AEA - - - - Endocannabinoide 1 - - - - - - - C22H37 NO2

NAGLy - - Endocannabinoide - - - - - - - - - C22H35 NO3

2-AG - - - Endocannabinoide 2 - - - - - - - - C23 H38 O4

 

 

 

THC (C21H30O2) - oxidationTHC-OH (C21H30O3) oxidation → *11-nor-9-carboxy-Delta (9)-THC/THC-COOH (-COOH: C21H28O4) → aktiverer de CB1 og CB2 receptorer som er opreguleret i AN og BED patienter, en udligningsmekanisme til et underaktivt endocannabinoid system til at modtage AEA og 2-AG i anorektiske og selvskadende forhold som trikotillomani samt i Binge-spiseforstyrrelser, i formidlingen af ​​de givende og beroligende aspekter af afvigende spiseadfærd og selvskade, frem for overspisning og selvskade, for at frembringe, hvad THCA/CBDA/CBDV/THCV → THC/CBD kan introducere af naturlig vej...Cannabidivarin (CBDV: C19H26O2)...tetrahydrocannabivarin (THCV (C19H26O2) → CBD/THC-OH (C19H26O3) oxidation/re-carboxylering → CBD/THC-COOH (-COOH: C19H26O4) →

 

Cannabinoider, endocannabinoider og Kræft

Endocannabinoide niveauer er fint moduleret under fysiologiske og patologiske tilstande. En forbigående forøgelse er en adaptiv reaktion til at genoprette homeostase, når denne er akut og patologisk forstyrret. I nogle kroniske tilstande, bidrager ændringen af ​​det endocannabinoide system til udvikling og symptomer sygdommen. Især har flere forskellige typer af cancer også unormalt reguleret endocannabinoid systemer.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Copyright © All Rights Reserved